At gå i parterapi er ofte noget vi først går i gang med når vi opdager at parforholdet er ved at smuldre. Når vi er nået så langt ud, at parterapi er det eneste lys, der holder liv i vores drøm om at genskabe en meningsfuld kærlighedsrelation til hinanden. Men hvorfor egentlig først så sent? Jeg tror vi alle kender til at have konflikter i vores parforhold. Små og store konflikter. Konflikterne kan have forskelligartet karakter, men der er altid et særligt konfliktmønster der lurer under overfladen. Et konfliktmønster som rummer en masse rigdom hvis det foldes ud, men som samtidig kan undergrave vores forhold over tid, hvis vi ikke er nysgerrige på: Hvad er det egentlig, der er på spil?
Jeg ønsker at flere par går i terapi tidligere i deres parforhold. Egentlig ønsker jeg at erstatte “parterapi” med “parudvikling”. Hvad kan vores konflikter lære os om os selv og vores partner? Hvad er det for et mønster der koreografere netop vores konflikter? Og hvordan bruger vi vores konflikter konstruktivt til at få det parforhold vi drømmer om?
I min praksis tilbyder jeg forløb, hvor jeg arbejder med at folde netop jeres konfliktmønster ud, og vise jer det potentiale, der kan ende med at blive springbrættet til en større og mere meningfuld udgave af jeres parforhold