Der kan være mange årsager til at parterapi kan være det rigtige for jer netop nu. Ofte kan det skyldes at parforholdet er under pres grundet dårlig kommunikation, børn, arbejde, skilsmisse, sygdom eller andet. Det kan også være at I har været sammen længe og ønsker at genfinde hinanden på ny.
Uanset hvor I er i livet, er denne metode en gave til jer der ønsker en dybere og mere meningsfuld relation til jer selv og jeres partner. – Få en uformel samtale og hør om forløbet.
Jeg tilbyder også terapi online og terapi på engelsk. Derudover tilbyder jeg individuel terapi til dig, der ønsker at forstå dine egne mønstre i samspil med andre. Gennem terapien får du et nyt perspektiv på nuværende eller tidligere relationer, og hjælp til hvad der skal til for, at du igen kan træde ind i nye relationer og få det kærlighedsliv du drømmer om.
Et forløb ser ofte således ud:
1. session: Vi folder problemet/konflikterne ud sammen. Jeg hjælper jer med at sætte ord på det der er svært, og vi taler om ønsker og drømme for fremtiden
2. og 3. session: Sessionerne er dedikeret til, at hver part fortæller sin individuelle barndomshistorie. Den ene session er dedikeret udelukkende til den ene part, hvor den anden part sidder med og lytter. Den anden session, foregår på samme måde, hvor den anden part nu fortæller og partneren er med og lytter.
4. og 5. session: Her bliver i præsenteret for kortlægningen af den mytiske hårdknude. Jeg viser jer hvordan netop jeres konfliktmønster ser ud. Hvad foregår under overfladen når I konflikter? Hvad er i virkeligheden på spil? Mysteriet udfoldes. I forstår hvorfor I trigger hinanden, det krænkende og det forløsende aspekt og hvad der skal til for at bryde konfliktmønsteret
6. session og frem: Arbejdet med at integrere parforholdet 2.0
Jeg anbefaler at de første 3 sessioner finder sted inden for en tidsperiode på to uger.
Kontakt
Terapien finder sted Online eller fysisk i Kompagnistræde 6, 2. sal København K, eller Hvidovrevej 193, Hvidovre.
Kontakt mig her under eller på telefon 51887638, hvis I ønsker en tid eller har spørgsmål til forløbet.